Om ruhår
Vil jæger du være
til gammen og gavn,
Hold vildtet i ære
og hjælp det i savn.
Skyd ikke i blinde
skyd aldrig i flok
Og læg dig på sinde :
lidt bytte er nok
Men - gik du i blund
sad dit skud ej som i tanken,
Så hold dig en hund
der kan rede skavanken.
Skrevet af afdøde Hans Israelsen, som grundlagde arbejdet med den ruhårede hønsehund i Danmark.
Standard for Tysk Ruhåret Hønsehund
Den ruhårede hønsehunds skulderhøjde er for hanner 61-68 cm og for tæver 57-64 cm. Pelsen er ru og hård, tæt tilliggende og med underuld (hvorved den yder meget stor beskyttelse mod vejrlig og skrammer). Farven skal være mørk til mellembrun, brunbroget eller lysbroget med eller uden aftegninger. Også sortbroget er tilladt i standarden, men der er i Danmark en række restriktioner herfor. De markerede øjenbryn og et kraftigt passende langt skæg understreger den ruhårede hønsehunds energiske udtryk. Hovedet skal være tørt og ædelt og svare til kropsstørrelsen og kønspræg. Øjnene skal være så mørke som muligt.
I dag er racen en af de mest populære racer blandt danske jægere. Den tysk ruhårede hønsehund er en alsidig robust jagthund med et godt eksteriør og en fast psyke. Der findes så godt som ingen former for jagt, hvor den ikke opfylder jægerens krav - vel at mærke, hvis der er ofret den dressur, som en så evnerig race kræver. Man hører ofte, at ruhår er hårde at dressere. Dette er ikke tilfældet. Der findes dårlige eksemplarer inden for alle racer (og selvfølgelig også inden for ruhår), men i almindelighed er ruhår meget lærevillig og modtagelig for dressur.
Man skal dog altid gøre sig klart, at hunde med stor jagtlyst (som de fleste ruhårede hønsehunde) fordrer en gennemført dressur, for at det virkelige samarbejde mellem hund og fører lykkes. Den ruhårede hønsehund kræver megen motion, og den er derfor på ingen måde egnet til en toværelses lejlighed.
("Lånt" fra Ruhår.dk)
Flere detaljer kan ses i Dansk Kennel Klub's beskrivelse af FCI-standarden for ruhåret hønsehund. I FCI's beskrivelse af standarden indgår en række begreber, som forklares nærmere her:
Tandsæt
Korrekt tandsæt
Saksbid
Diskvalificerende tandsæt
Overbid
Tangbid
Underbid
Ved beskrivelse af tænder benyttes følgende betegnelser (tandsæt set forfra):
Kropsdele
Skelet
Senest opdateret (Mandag, 13 December 2010 16:04)