• Forside
  • Kontakt Kennel Byrvang
  • Nyheder
  • Links

Forside Om Kennel Byrvang Om Villy

Om Villy

Lørdag, 06 November 2010 09:15 | Udskriv Email

 Scan.BMP

Hej! Her er lidt om mig selv.

Mit navn er Villy Magnus Olsen.

Jeg er 70 år, uddannet tømrer og socialpædagog. Jeg arbejder hos Blå Kors Danmark, hvor jeg er ansat som Socialfaglig medarbejder. Min kone, Connie, har arbejdet på Aalborg Sygehus S, hun gik på efterløn i sommeren 2018  -Vi bor i Vendsyssel 3 km. fra Dronninglund. Mere præcist, lige her

Jeg er født og opvokset på landet, så mark - skov og mose har været mine foretrukne "legepladser", så langt tilbage jeg husker. 

Hovedparten af min fritid bruges på dressur af jagthunde - jagt - lidt fiskeri og opdræt af Ruhårede hønsehunde.
Jeg har, i ca. 15 år, fungeret som leder og instruktør på dressurkursus i vores lokale jagtforening - for jagthunde af alle racer. Derforuden har jeg været reg. schweisshundefører - i ca. 10 år - og formand for aktivitetsudvalget i Dansk Ruhår klub område 1.

Jagt og jagthunde har jeg fået ind med modermælken, da min far også var ivrig jæger og altid havde en jagthund, men dressuren var ikke lige det, som optog ham mest. 

Rigtig jagt: Det er for mig ensbetydende med jagt m. stående hund. Det skal være en jagthund, som kan og vil søge, tage stand og rejse vildtet. Derforuden skal den mestre "arbejdet efter skuddet", dvs.: Eftersøge, apportere på land/i vand og affange evt. anskudt vildt (ræv og rådyr). 

Uanset hvilken race man foretrækker, skal der arbejdes med jagthunden. Fine papirer og gode anlæg gør det ikke alene, der skal dressur til, ellers ender selv den allerbedste hvalp nemt som en "ustyrlig køter", der kun er til irritation for ejeren og hans omgivelser. Jeg har, gennem årene, set mange gode hunde "gå til spilde", ofte på grund af for lidt - eller forkert dressur. 

Alle hunde kræver dressur! -og masser af tid. Er jægeren og (ikke mindst) hans familie - ikke - indstillet på dette - Tja! så var det måske en idé med nok en overvejelse, inden der træffes beslutning om anskaffelse af jagthund.

StoersteBuk

 

 

 

Senest opdateret (Lørdag, 09 Juli 2022 14:20)

 
Hovedmenu
  • Til hvalpekøbere
  • Forside
  • Om Kennel Byrvang
    • Mål
    • Om Villy
      • Brixen Steel
    • Ruhår fra Kennel Byrvang
  • Mine hunde
  • Sidste nyt
  • Ruhårens Historie
  • Galleri
Nyheder
Byrvang´s Aiko
Læs mere...
 
Nørrebakkens Fenja
Læs mere...
 
Hvalpe født d. 23-01-2026
Læs mere...
 

Copyright © 2010 Kennel Byrvang v. Villy Magnus Olsen - opdræt og jagt med ruhåret hønsehund og ruhåret gravhund
All Rights Reserved.

Designed by lenes.biz.